Aleksandr III kroner Marija Fjodorovna (Dagmar) i Uspenskij Katedralen i Kreml, Moskva, 1883. Trykt side fra det officielle kroningsalbum.

Denne hjemmeside, som skrives og redigeres af Preben Ulstrup, er dedikeret til russisk historie og kunsthistorie i kejserdømmets sidste årtier. Siden vil jævnligt blive opdateret med materiale, som bygger på arkivstudier og dermed kan bidrage til en autentisk forståelse af Ruslands historie.

Preben Ulstrup er cand. theol. og sognepræst i Mariendal Sogn på Frederiksberg. Desuden har han i en årrække som uafhængig forsker studeret kejserinde Dagmars og Ruslands historie især i russiske arkiver. Han har været medtilrettelægger af Det Kongelige Sølvkammers udstillinger ”Kejserinde Dagmar –Maria Feodorovna” på Christiansborg Slot i 1997 og ”Ruslands Skatte – Kejserlige Gaver” på Amalienborg i 2002. Han har skrevet artikler i danske og russiske kataloger og tidsskrifter om kejserinde Dagmar og hendes samtid og har udgivet bogen ”Kejserinde Dagmars fangenskab på Krim – Dagbøger og breve 1917-19” (Gyldendal 2005). Endvidere har han holdt utallige foredrag om russisk historie, kunst og kunsthåndværk i sidste halvdel af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.